Akkrediteringsstandarder

Plantagen modtog i december 2007 officiel godkendelse i forbindelse med akkreditering.
Denne godkendelse udløb, efter forlængelse, d. 19.09.2011.

Vi overvejer akkrediteringsansøgning påny.

Indholdsfortegnelse

Ydelse:

1) Ydelsesbeskrivelser
 
2) Udviklingsplaner

3) Ind- og udslusning
 
4) Efterværn
 
5) Sundhed
 
6) Medicinhåndtering
 

Inddragelse og samarbejde:

 
7) Inddragelse af børn/unge

8) Forældre - netværk
 
9) Samarbejdsparter

10) Visitation
 
11) Tilsyn
 
12) Lokalsamfund
 

Organisation:

 
13) Værdigrundlag
 
14) Vision - strategiplan
 
15) Ledelse
 
16) Kompetencer
 
17) Beredskabsplaner
 
Evaluering:
 
18) Evaluering

Bilagsliste:

Handleplan

Udviklingsaftale

Indslusning

Indslusning 2

Indslusningsperiodens afslutning

Kontinuitet i anbringelsesforløbet

Forældresamarbejde/omsorg

Tilsyn

Arbejdspladsvurdering  (APV)

Arbejdspladsvurdering 2 
 

YDELSE

1. Ydelsesbeskrivelser

Plantagens målgrupper er:

• Børn og unge i alderen 11-17 år, som af forskellige årsager ikke er i stand til at bo hjemme og/eller
• er præget af et ringe selvværd og dårlige opvækstvilkår
• Børn og unge, som kan karakteriseres ved uhensigtsmæssigt socialt handlemønster og en tydelig reagerende adfærd
• Børn og unge med personlighedsforstyrrelser som følge af omsorgssvigt i den tidlige barndom

Plantagen har i øjeblikket ikke en årlig gennemgang af ydelsesbeskrivelserne, som et eksplicit punkt. Gennemgangen af ydelsesbeskrivelserne er mere en fortløbende foreteelse. Men det er intentionen at der fremover ved årsskiftet sker en grundig gennemgang af ydelsesbeskrivelserne. Her skal ydelsesbeskrivelserne, foruden gennemgangen, sammenholdes med Plantagens overordnede Værdiggrundlag. Derudover kontrolleres ydelsesbeskrivelsernes korrekthed på de relevante hjemmesider.

Ydelsesbeskrivelserne er tilgængelige på Plantagens hjemmeside, LOS’ (www.los.dk) og Guldborgsund kommunes hjemmeside ( www.guldborgsund.dk), i diverse pamfletter, Tilbudsportalen samt i en mappe på Plantagen. Derudover snakker vi i det daglige med de unge om hvad vores arbejde er med og omkring dem.

Pædagogisk praksis og teori:

Der tages udgangspunkt i det enkelte barn/unge, hvorefter der foretages metodevalg.
For alle børn og unge udarbejdes i fællesskab mål/delmål unge med udgangspunkt i det enkelte barns/unges specifikke problemstillinger.

Vedvarende stabilitet, kontinuitet og voksenkontakt samt samtaler som værktøj anvendes til at give de unge en forståelse og indsigt i deres problemstillinger. Vi forsøger desuden at give børnene/de unge redskaber til at tackle eksempelvis vredeog vold. Også et tværfagligt samarbejde med terapeuter, psykologer og andre specialister samt en dagligdag med faste rammer er nogle af de pædagogiske værktøjer, der benyttes i det socialpædagogiske arbejde med børnene/de unge.

Derudover benytter Plantagen træning i sociale færdigheder, observationer, konfrontation på handlings- og reaktionsmønstre samt motivationsarbejde.

Langt hen ad vejen tager arbejdet udgangspunkt i medbestemmelse og indflydelse.

Når den kognitive forståelse ikke fremstår, tager den voksne ’lederskab’ i form af rollen som læremester.
 
Plantagens pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i dele fra vækstpædagogikken (udfoldelse: harmoni, glæde, selvstændighed og et mål på at skabe et miljø, der er i balance med individets indre liv), i dele fra indlæringspædagogikken (tilpasning: viden, adfærd, begreber, præcis målformulering) samt dele fra dialektisk pædagogik (frigørelse: præcis målformulering, kendskab og indsigt i sammenhængen mellem individ og samfundsmæssig virkelighed). Udgangspunktet i det individorienterede arbejde er relations- og kompetencedannelse.

Udgangspunktet er, at det menneskelige i det levende menneske består i, at mennesket handler ’for at’ og ikke ’fordi at’. Mennesket handler med en hensigt og ikke af en årsag. Derfor skal menneskelige handlinger forstås som udtryk for hensigter og ikke forklares som resultatet af årsager.

Basisydelser i opholdet:  

Fysisk og psykisk omsorg:
herunder kost og logi, tøj, lommepenge, arbejdsdusør, kostpenge til barnet/den unge ved fravær fra Plantagen, transport mv. Skoletilbud: Plantagen har intern skole, Mobilux, hvor individuelt undervisningstilbud tilrettelægges, skolen er godkendt til eksterne elever

Personlig støtte:
i form af en stabil, kontinuerlig og god voksenkontakt.
Støtte til at sikre relevante tilbud svarende til den unges alder, udvikling og interesser i form af skolegang, beskæftigelse, fritidsinteresser. Støtte til at rumme den unge, når forholdene for den unge fremtræder vanskelige

Socialpædagogisk behandling:
efter barnets/den unges behov gennem støtte til fysisk, emotionel og social udvikling
Socialfaglig rådgivning og socialfagligt samarbejde:
herunder orientering om barnets/den unges udvikling i forhold til handleplan

Forældresamarbejde/forældreomsorg:
Støtte til at fastholde/udvikle barnets/den unges kontakt/relationer til familie og netværk samt etablere samarbejde med myndighedsindehaveren omkring den unges mål og at støtte hertil

Ekstraordinære ydelser/ særlige kontrakt forhold:
Ekstraordinære ydelser som eksempelvis terapeutisk behandling, ekstra støtte til barnet/den unge og øvrige ekstraordinære ydelser, hvor nye særlige behov fremtræder under anbringelsesforløbet, er ikke inkluderet i basisydelserne. Der skal indgås særlig kontrakt/aftale om disse sær-ydelser

Plantagen:  www.frugtplantagen.dk
Los:  www.los.dk
Tilbudsportalen: www.tilbudsportalen.dk
Mobilux: www.mobilux.dk 
 

YDELSE

2. Udviklingsplaner

I forhold til børnenes/de unges udviklingsplaner arbejder Plantagen ud fra den arbejdsmodel der kan ses i bilag 1.

Plantagen udarbejder en udviklingsplan på baggrund af handleplanen senest tre måneder efter anbringelsens begyndelse. Denne udviklingsplan skal indeholde mål/delmål for barnets/den unges udvikling. Den unge deltager i udarbejdelsen med egne forventninger/krav til resultat af opholdet. bilag1

Der udarbejdes, på baggrund af udviklingsplanen, udviklingsaftaler (delmål) for perioder på 3 - 4 mdr. I alt udarbejdes 3 udviklingsaftaler pr. år for det enkelte barn/unge. Udviklingsaftalen udarbejdes af en – to medarbejdere efter matchning af hele medarbejdergruppen og i samarbejde med den unge. Den tovholder, der er med til udarbejdelsen af udviklingsaftalen, er ansvarlig for justeringer og løbende orienteringer til medarbejdergruppen for den gældende periode. Bilag 2

I forbindelse med udviklingsaftalen udarbejdes skriftligt materiale om forløbet som vedlægges udviklingsplanen. Denne suppleres med en evaluering ved den specifikke udviklingsaftales udløb. Bilag 3

Resultatet af udviklingsaftalens forløb indgår som materiale i udarbejdelser af statusrapporter til anbringende myndighed.

For at sikre at udviklingsplanerne og – aftalerne justeres og tilpasses det enkelte barns/unges behov på bedst mulig vis har medarbejderne på Plantagen fokus på at forbedre deres praksis på området. Konkret arbejdes der i øjeblikket på at forbedre og udvikle følgende:

• Strukturen i udarbejdelsen af udviklingsplan/aftale er, at 2 medarbejdere på skift kommer på den enkelte unges plan
• Den endelige plan/aftale vedtages fælles af hele medarbejdergruppen.
• På medarbejdermøderne drøftes løbende forløbet, og de enkelte punkter i udviklingsplanen kan altid tages op til nærmere overvejelse
• Den medarbejder der har været tovholder, er med i næste periode for at sikre overblikket og kontrollere dokumentationen i forbindelse med evalueringen og arbejdet med nye delmål. Der er dog ny tovholder
• For at sikre kvaliteten af udviklingsplanen, er det vigtigt at den enkelte medarbejder sætter sig grundigt ind i det tilgængelige materiale: handleplan, udtalelser, undersøgelser mv. på den enkelte unge
• Et eksemplar af aftalen udleveres til den unge

Udviklingsplaner findes i en særskilt mappe i vagtværelset samt i sagsmapper på kontoret

Statusrapporter findes i sagsmapper på kontoret

Der underskrives skema omkring hvilke udviklingsmål, hvordan og på hvilken måde de blev fastlagt samt evaluering med konklusion. Se bilag 4

YDELSE

3. Indslusning og udslusning

Opholdsstedet har en politik, der beskriver opholdsstedets værdier og principper i forhold til indslusning og udslusning

Henvendelse om ledig plads på Plantagen sker enten fra medarbejder i den offentlige forvaltning eller fra andet skole/bo tilbud, hvor den unge bor. Nødvendige undersøgelser, Psykologiske, § 38, handleplaner mv. fremsendes i forbindelse med forespørgsel til opholdsstedet. De individuelle retningslinjer for indslusnings- og udslusningspolitikken udarbejdes i fællesskab af medarbejdergruppen på baggrund af den unges problemstillinger, manglende resurser, særlige behov etc.. Indslusning- og udslusningspolitikken diskuteres/planlægges med kommunen.

I forbindelse med det enkelte barns/unges indslusningsforløb arbejder Plantagen ud fra følgende  retningslinjer:

• Visitationsprocedure aftales individuelt. Besøg etableres med henblik på matchning af den unges problemer og behov i forhold til opholdsstedets kompetencer. Den unges netværk/forældremyndighedsindehaver inddrages.
• Der bliver lagt fokus på observering af barnet/den unges integration i opholdstedet, miljø-, arbejds-, og undervisningsmæssigt i henhold til værdigrundlaget
• De første 3 måneder, hvor den unge bor på Plantagen, er dels observationsperiode, hvor fokus er målrettet på, at afdække den unges forståelse og indsigt i egne problematikker samt fastlægge/give et bud på opholdsstedets indfaldsvinkel til dels at skabe balance i den unges liv dels at skabe grundlag for relationsdannelse (se bilag 5)
• I forbindelse med indslusningsperiodens afslutning udfylder den unge sammen med en voksen et skema (Se bilag 6), hvor den unge tager stilling til, hvilke nye ideer den unge har fået til at opnå en anden struktur i livet, og hvor de første udviklingsmål på Plantagen fastlægges 

 
I forbindelse med det enkelte barns/unges udslusningsforløb arbejder Plantagen ud fra følgende  retningslinjer:

• Udslusning sker oftest over en længerevarende periode på mindst 3 måneder, svarende til indslusningen. Der indgås dog ikke specificerede aftaler for konkret udslusningsdato med den unge før sent i forløbet. Dette gøres af hensyn til den enkelte unges trivsel, da den unge hurtigt kan ’rykke’ positivt såvel som negativt i forhold til egnethed for udslusning og dermed enten have behov for at fremskyde eller udskyde den endelige udslusning
• Behov og krav for den unges fremtid matches med de muligheder, der foreligger. Disse beror ofte på relationer           
• Behov for kontakt til Plantagen efter fraflytning diskuteres og fastlægges. Se i øvrigt akkrediteringsstandarten ’Efterværn’. Bilag 7
• Plantagen har etableret et værelse (skurvogn), der ligger isoleret fra de andre værelser. Skurvognen er en del af Plantagen og ligger umiddelbart forinden bagindgangen. Skurvogning fungerer ofte som ’en station’ i et længerevarende udslusningsforløb, hvor det drejer sig om at blive mere selvfungerende. Denne ”station” ligger tidsmæssigt forinden flytning til udslusningsbolig, der fungerer som ”’selvstændig  enhed” 

Opholdsstedets indsats i forhold til indslusning og udslusning skal evalueres

• Der bliver mindst 1 gang årligt i bestyrelsen evalueret på indslusnings- og udslusningspolitikken og drøftet ændringer, der kan forbedre denne. Evalueringen sker under punktet ”sket siden sidst”, hvor der gives mundtligt referat af situationen omkring indskrivning af nye unge, udskrivning og de eventuelle problematikker, der har været og de erfaringer der efterfølgende er gjort samt bestyrelsen møder elevgruppen og snakker med dem. Flere af bestyrelsesmedlemmerne møder ofte de unge i forbindelse med fritiden (optimistjolleklubben)
• Evalueringen af indslusnings- og udslusningsforløb foretages løbende i det daglige arbejde samt på medarbejdermøder. Evalueringen tager udgangspunkt i observationer fra dagligdagen, opsamling på interviews, og iagttagelse af den unges fremtrædsform. Der vil altid være en tovholder (som regel ledelsen), som bærer ansvaret for opfølgning af evalueringerne
   

YDELSE

4. Efterværn

Delydelser opholdsstedet råder over

Opholdsstedet Plantagen har en efterværnsordning som har karakter af en udslusningsordning. Udslusningsordningen er for 1-2 unge i en selvstændig beboelse i Guldborg tæt ved Plantagen. Udslusningsordningen er målrettet unge, der har boet på Plantagen igennem længere tid. Alderen er fra det 16. år afhængigt af den unges udvikling og den unges personlige kompetencer. Det er vigtigt at det vurderes, hvorvidt den unge kan profitere af tilbuddet og er motiveret for at gennemføre udslusningsordningen. Hvis dette ikke er tilfældet ’overflyttes’ den unge, efter endt ophold på Plantagen, til anden myndighed.

For at få efterværnsordningen optimalt fungerende arbejder medarbejderne på Plantagen ud fra følgende overordnede retningslinjer:

• Målgruppen er unge (16-19 år), der udtrykker ønske om at prøve at bo mere selvstændig end hvad de er vant til på opholdsstedet
• Der er tilknyttet en fast kontaktperson fra Plantagen, typisk den medarbejder, der har bedst relation til den unge
• Målgruppen er unge, som er eller skal i erhvervsrettet uddannelsesforløb
  • De unge som bor i udslusningen er velkomne til at besøge opholdsstedet – ’moderstedet’. De unge skal under besøg på Plantagen være interesserede i at overholde stedets regler
  • Aftaler om udslusningsbolig er altid en personlig aftale med den unge i samarbejde med den anbringende kommune
  • De unge skal betale for udslusningen i forhold til indtjening efter nærmere økonomiske regler.

• Oprydning
• Hygiejne
• Passe mødetider
• Overholde aftaler
• Få overblik over selvstændig økonomi og husførelse
• Klare daglige indkøb og husholdning
• Skabe et socialt liv        
• Deltage i udviklingsplanlægning – kortsigtede mål / langsigtede mål 

Opholdsstedets efterværnsordning skal evalueres

Plantagens evaluering af udslusningsforløbene sker gennem fælles status på de aftalte udviklingsmål. Evalueringen tager afsæt i dels enkelte unges personlige vurdering (måles især på livskvalitet) dels på tilfredshedsgraden af udslusningsforløbet, dels på den unges erhvervssituation.

Evalueringen bygger på et interview med den unge.Bilag 7

Evalueringen sker i en afsluttende statusrapport.

Plantagen har overvejelser omkring hvorledes evalueringen og dokumentationen af udslusningsordningen kan optimeres. Dette kan eksempelvis ske gennem specifikt målrettede interview med den unge om forløbet af udslusningen. Disse interview kan lægges på Plantagens hjemmeside. Det overvejes samtidigt, hvorvidt der er mulighed for at få kommunale sagsbehandlere mere inddraget i den afsluttende statusrapport end tilfældet er i øjeblikket.

Formålet med evalueringen er at optimere et efterværnstilbud, at blive en optimal støtte for den unge samt at være ”en gulerod” for Plantagens andre unge.

YDELSE

 5. Sundhed

Formålet med opholdsstedets sundhedspolitik er at synliggøre opholdsstedets holdning til fremme af sundhedstilstanden blandt de unge og de ansatte.

Plantagen ønsker at være et opholdssted med mindst mulig sygdom som følge af livsstil og ulykker. Plantagen er medansvarlig for arbejds- og livsglæde, øget velvære, oparbejdelse af overskud og energi, bedre helbred og for et bedre arbejdsmiljø.

Udgangspunktet for at få et sundt liv er i væsentlig udstrækning den enkeltes ansvar.

En del af den voksne ansvarlighed rummer vejledning og anvisning til de unge om hvad sundhed er. Sundhed defineres som den kraft og styrke, der sætter mennesker i stand til at håndtere dagligdagens belastninger og udfordringer.

For at sikre individets velvære som helhed kræves, udover de fysiske tiltag for den enkelte, en positiv atmosfære på Plantagen. Såfremt enkelte spreder dårlig stemning gentagne gange, vil dette blive påtalt, således at atmosfæren kan blive mere rar.

Den daglige vejledning (som sker gennem kommunikation og aktiviteter) målrettes overordnet mod:

• at sikre en forståelse for hvad ernæringsrigtig mad er
• at forstå at kroppen har brug for bevægelse/motion
• at et sundt miljø er afgørende for et sundt liv
• at tobak er at betegne som et giftstof 

Derudover gælder følgende overordnede rammer for sundhedstilstanden på Plantagen:

• Sund kost udgør et væsentligt grundlag for dagligdagen.
• Det sikres, at der til hovedmåltidet (aftensmad) altid er grøntsager og/eller frugt. Kosten planlægges meget varieret sammensat af forskelligt kød og med variende tilbehør. En medarbejder er ansvarlig for korrekt kostsammensætning. Der er altid knyttet en ung til forberedelse af det varme måltid. Så vidt det er muligt bruges råvarer, meget af det er økologisk/usprøjtet dyrket. Plantagen dyrker grøntsager i køkenhaven samt dyrker forskelligt frugt.
• Plantagen har indrettet et motionsrum. Endvidere skal alle have en cykel. Det opfordres til at deltage i det praktiske arbejde der er forbundet med at have køkkenhave, dyrehold samt en mindre frugtplantage
• Særlig opmærksomhed rettes mod børnenes/de unges sukkerindtag samt manglende motion
• Vi har en klar holdning til rygning (det er usundt), dog uden at være asketiske.
• Lov om rygeforbud overholdes.
• Det er ikke tilladt at ryge på værelserne
• Der er forbud mod indtagelse af alkohol. I særlige tilfælde kan der dispenseres. Dispensationen gives altid af lederen
• Den personlige hygiejne skal have et vist niveau. Det sikres at børnene/de unge tager bad 1 gang daglig og efter behov (aktiviteter) eventuelt flere gange daglig. Tandbørstning anvises til mindst 2 gange dagligt. I enkelte tilfælde opbevarer medarbejderne tandbørsterne til udlevering
• Mobning er nedværdigende og accepteres ikke. Opmærksomheden henledes når mobning finder sted og den/de enkelte involverede parter forsøges etablere en dialog efterfølgende. Den synlige mobning er nemmest at håndtere. Skjult mobning afhjælpes gennem involvering af flere parter, som kan bidrage til at sammensætte det billede der bevirker, at vi bliver opmærksomme på, hvorledes mobningen foregår
• I tilfælde af stofmisbrug blandt de unge kontaktes misbrugskonsulent for afhjælpning til den unge. I forhold til dette kan en eventuel iværksættelse af urinprøvekontrol forekomme 

Opdatering og udvikling af ovennævnte punkter sker gennem løbende dialog i dagligdagen, på medarbejdermøder, via tekst- og informationssøgning samt på relevante kurser.
 

YDELSE

6. Medicinhåndtering

Opholdsstedet Plantagen har, ud fra en faglig vurdering af børnenes/de unges generelle behov for medicin, følgende guidelines for medicinhåndtering:

Det generelle medicinbehov for de børn/unge der bor på Plantagen er meget begrænset, da Plantagen normalt ikke modtager børn/unge med behov for stærk medicinordinering, eksempelvis børn med et massivt forbrug af psykofarmaka.

Alle medarbejdere på Plantagen kan udlevere den medicin det enkelte barn/unge har brug for og alle medarbejdere har dermed et ansvar for korrekt medicinhåndtering, dog står lederen af Plantagen med det overordnede ansvar.

Børnene/de unge lærer selv at administrere personlig medicin såsom p-piller, astmamedicin mm.

Den ansvarlige medarbejder skal stå for håndteringen af medicinudlevering og opbevaring af medicin i et skab samt sørge for, at gammelt medicin opbevares i en kasse og få denne medicin returneret til apoteket.

Al medicin der udleveres skal noteres på en medicinseddel, der hænger i medicinskabet.

Beskrivelse af forskellige medicinhåndteringsrutiner
Plantagen har forskellige forholdsregler for hvorledes medicin bliver opbevaret, sikring af korrekt medicinudlevering etc. Disse er i punktform som følger:

• Plantagens Førstehjælpskasse er placeret i køkkenet
• Receptpligtig medicin er placeret i aflåst skab i vagtværelset
  • Anden medicin (Panodil mm) er placeret på personaletoilet
  • Anden medicin udleveres efter behov efter den enkelte medarbejders vurdering
• Medarbejderne på Plantagen skal selv sørge for at undersøge virkninger og bivirkninger af den specifikke medicin – bl.a. via medicinhåndbog på vagtværelse samt via nettet.
  •  I tvivlstilfælde (mht. virkning/bivirkning, dosering etc.) kontaktes læge altid
  • Tlf. nr. til lægevagt samt tlf. nr. til den medicinordinerede barn/unges egen læge skal hænge på opslagstavlen i vagtrummet
• Der er en ansvarlig medarbejder, der kort beskriver virkning og bivirkninger for både medarbejdere og børn/unge
• Den medarbejder, der har kontakt med lægen, skal videregive informationer til kollegaerne samt til den unge.
• Den medarbejder, som udleverer medicin, hvilken dosering, tidspunkt, initialer påfører medicinskemaet oplysningerne. Medicinskemaet findes i medicinskabet.

Plantagens medarbejdere diskuterer medicinhåndteringen løbende på medarbejdermøder.

Egenkontrollen tager udgangspunkt i den  ansvarlige medarbejders liste over hvilken medicin til hvem.
 

INDDRAGELSE OG SAMARBEJDE

7. Inddragelse af børn/unge

Plantagens overordnede politik i forhold til inddragelse af børn/unge, går ud på at sikre den størst mulige inddragelse af barnet/den unge i egen situation. Inddragelsen sker for at sikre barnet/den unge optimal indflydelse i eget liv i forhold til problemstilling, egne ressourcer og ønsker.

For at sikre dette søger Plantagen at optimere og udvikle følgende principper:

• Barnet/den unge inddrages i udarbejdelsen af den udviklingsplan, som beskriver forløbet af opholdet på Plantagen. Herunder tages individuelle hensyn til de muligheder der findes på Plantagen
• Barnet/den unge inddrages i udviklingsaftaler (udviklingsplanens delmål) med ønsker om nye mål og evaluering af gennemførte delmål. (3 gange om året).
• Barnet/den unges egen indflydelse i hverdagen sikres ved afholdelse af månedlige beboermøder, hvor ønsker søges imødekommet med mest mulig brugerindflydelse
• Daglig indflydelse på gøremål som madlavning, fritidsaktiviteter og anvendelse af de fysiske rammer på Plantagen
• Inddragelsen kan helt eller delvis undlades, hvis barnets modenhed eller sagens karakter umuliggør denne inddragelse. Sker dette, er Plantagen forpligtet til at orientere barnet/den unge mest muligt om den udarbejdede udviklingsplans indhold og formål  

Den daglige praksis på Plantagen søger at inddrage børnene/de unge så meget som muligt i udarbejdelse af udviklingsaftaler samt forskellige daglige gøremål. Konkret søges der:

• Inddragelse i udviklingsaftaler, ønsker fra den unge om hjælp til udvikling.
• Inddragelse i anvendelse (indretning) af eget værelse
• Inddragelse i praktiske opgaver, madlavning, menu, og div. udendørs opgaver/aktiviteter
• Inddragelse i ønsker om deltagelse i fritidsaktiviteter uden for Plantagen
• Inddragelse i brug af fælles aktiviteter såsom tv, pc, tlf. ud fra de retningslinier Plantagen har opstillet
• Inddragelse gennem ’hverdagssnak’ om visioner, planer for fremtiden, behovsafdækning etc.
• Ønsker fremsat af det enkelte barn/unge vurderes i medarbejdergruppen
• Kriterier for når barnet/den unge ikke inddrages:
• Inddragelsen kan helt eller delvis undlades, hvis barnets modenhed eller sagens karakter umuliggør denne inddragelse. Sker dette, er Plantagen forpligtet til at orientere barnet/den unge mest muligt om den udarbejdede udviklingsplans indhold og formål.

Evaluering af børnenes/de unges oplevelser af inddragelsen sker indirekte gennem de andre delevalueringer.

• Udviklingsplan skal udarbejdes efter indslusning bilag 2
• Beboermøder (husmøder/fællessamling over middage/ eller særlig indkaldelse)
• Evaluering af barnets/den unges oplevelser af inddragelsen i udarbejdelse af udviklingsaftaler evalueres gennem interview i form af spørgeskema se bilag 8
   

INDDRAGELSE OG SAMARBEJDE

8. Forældre og Netværk

Med udgangspunkt i Plantagens værdigrundlag som helhed og med særligt hensyn til

• ”at forældre er vigtige voksne for barnet/den unge og medansvarlige for barnets udvikling og opvækst”
• ”at vi respekterer forældrene i denne rolle, og at vi gør, hvad vi kan, for at støtte dem i forældrerollen.

Gennem hele perioden, hvor den unge er anbragt på Plantagen, søger vi at udbygge samarbejdet mellem forældre og/eller netværk, den unge og de ansatte på Plantagen. Samarbejdet skal bygge på gensidig tryghed, respekt og loyalitet.

Samarbejdet skal medvirke til at sikre den unge tryghed og forståelse for, at de voksne er ansvarlige for den unge og forsøger at udbygge trygheden for den unge. Dette sker gennem vejledninger og tilrettevisninger og gennem aftaler om samvær og gennem inddragelse i og orientering om den unges udviklingsmål.

For at sikre et optimalt samarbejde mellem forældre/netværk, børnene/de unge og Plantagen arbejdes der ud fra følgende retningslinjer:

• Såfremt der er forældre/netværk til den unge, tilskyndes altid til et maksimum af samarbejde omkring den unge, idet vi er bevidste omkring, at forældrene ofte vil være de eneste gennemgående personer livet igennem for den unge. Målet er i videst mulig omfang at medvirke til sunde relationsdannelser mellem barnet/den unge og forældre/netværk
• Medarbejderne udviser respekt for forældrenes/netværkets holdninger, levevis og personlighed – dog uden altid at være enige med forældrene
• Medarbejderne forsøger sammen med forældrene/netværket at finde en ’fællesnævner’ for tilgange til den unge og forsøger at bakke hinanden op i bestræbelserne på at nå de fælles mål
• Medarbejderne fremstår troværdige og viderebringer de nødvendige
• informationer til forældrene/netværket for at skabe tryghed og åbenhed
• Efter behov kontakter medarbejderne forældrene/netværket telefonisk eller via mail for at orientere om forskellige relevante forhold. Denne kontakt er afhængig af den unges og familiens problemstillinger
• Samarbejdet mellem forældre/netværk og medarbejdere kan bestå i rådgivning og vejledning indenfor det socialpædagogiske område for at afhjælpe forskellig problematikker
• I forbindelse med anbringelse af en ung er forældrene/netværket på forbesøg, bliver Plantagens forståelse af vigtigheden af forældresamarbejdet forklaret
• Plantagen udarbejder samværsplaner/aftaler med barnet/den unge og dennes familie/netværk
• Er forældrene skilt, udvirker Plantagen samvær med begge parter i forhold til de e 
• ventuelle formelle aftaler der måtte være
• Der afholdes hvert år en familiedag med deltagelse af unge, forældre, søskende og yderligere familie samt personalet. Familiedagen afholdes på Plantagen. Bilag 7 

Politikken omkring samarbejdet mellem børn/unge, forældre/netværk og Plantagen er tilgængelig på Plantagens hjemmeside, og den bliver oplyst til forældre, sagsbehandlere og barnet/den unge ved forbesøg. Desuden findes politikken på Plantagen i skriftlig form.

Opholdsstedet skal evaluere forældrenes oplevelse af samarbejdsrelationen

Plantagen har en mere uformel evaluering bestående af mundtlige referater i det daglige, når der har været kontakt med forældre/netværk, og på medarbejdermøderne bliver der givet en orientering fra den medarbejder, der har haft kontakt med forældre/netværk. Endelig bliver praktiske informationer skrevet i Plantagens dagbog og de mere personlige aftaler/informationer bliver skrevet i Rød Dagbog som kun er tilgængelig for medarbejdere.

Plantagen har udarbejdet skema, som udleveres til forældre/pårørende i forbindelse med unges indflytning – se bilag 7 + bilag 10.
 

INDDRAGELSE OG SAMARBEJDE

9. Samarbejdsparter

Plantagens overordnede politik på området er, at enkelte (lederen er den primære kontaktperson til samarbejdsparter) medarbejdere tager sig af nærmere beskrevne områder i forhold til samarbejdsparter. På denne måde sikres kontinuitet i samarbejdet mellem Plantagen og forskellige samarbejdsparter. Det er kontraktafhængigt for de enkelte medarbejdere, i hvor stor udstrækning de har direkte kontakt med samarbejdsparter.

I det daglige arbejde med samarbejdsparterne søger Plantagen at udvikle og optimere samarbejdet, det planlægningsmæssige og kontraktmæssige for at sikre et præcist skriftligt aftalegrundlag med den/de generelle samarbejdsparter, først og fremmest den anbringende myndighed. Aftalegrundlaget rummer blandt andet følgende elementer:

• Anbringelseskontrakt indeholdende formalia såsom økonomiske forhold, opsigelsesbetingelser, tilsyn samt rammer for det kommende samarbejde, herunder aftaler om statusmøder, besøg fra hjemkommune til barnet/den unge og beskrivelser af hvem der gør hvad og hvornår
• Handleplan udarbejdet af den anbringende myndighed ved anbringelsens start,
• som sikrer barnet/den unge en helhedsorienteret og sammenhængende indsats i anbringelsen
  • Aftalegrundlag med eventuelle specifikke samarbejdsparter (PPR, psykolog, skole, produktionsskoler)

Plantagen arbejder med overordnede (primære) og specifikke (sekundære) samarbejdsparter. En liste med disse forefindes på Plantagen. De overordnede samarbejdsparter (primære) er følgende (ikke prioriteret) :

• Bestyrelsen for Plantagen
• Anbringende myndighed
• Tilsynsførende myndighed
• PPC, Guldborgsund kommune
• Skoler, herunder Special- og Produktionsskoler

De specifikke samarbejdsparter (ved løsning af individuelle problemstillinger) (ikke prioriteret):

• Psykologer
• Fagspecialister
• Forældre/barnets netværk
• Politi
• Dagspressen/diverse medier
• Fagligt netværk
• Superviser
• Medarbejdere på andre opholdssteder/institutioner/skoler
• Mobilux 

I det daglige arbejde med Plantagens forskellige samarbejdsparter sørger Plantagen for nedenstående:

• Plantagen udarbejder nødvendige anbringelseskontrakter med den anbringende myndighed inden anbringelsen træder i kraft. Kontrakten indeholder formalia såsom økonomiske forhold, opsigelsesbetingelser, tilsyn, rammer for det kommende samarbejde samt særlige aftaler – sagsmappe på kontoret
• Plantagen udarbejder diverse statusrapporter. Statusmøder holdes med specifikke samarbejdsparter i forbindelse med det enkelte barn/unge, initiativ til at den anbringende besøger den unge., statusmøder, aftaler vedrørende evt. specifikke samarbejdsparter – sagsmappe på kontoret
• Plantagen tilstræber tæt samarbejde med forældre/netværk i form af samværsaftaler, status, problemstillinger mellem barnet/den unge og forældre/netværk samt udarbejdelse af udviklingsmå l- sagsmappe på kontoret
• Kontakt og underretning til tilsynsmyndighed – på kontoret
• Initiativer og kontakt til specifikke samarbejdsparter i specifikke situationer
• Plantagen har en oversigt over primære samarbejdsparter, sagsbehandler og forældre/netværk på telefonliste over alle unge – i opholdsstuen. 

For at sikre et optimalt arbejde med de forskellige samarbejdsparter er Plantagen i øjeblikket i gang med at udvikle og optimere forskellige evalueringsmetoder, der hver især kan bidrage til et bedre samarbejde. Plantagen ser konkret på følgende:

I forbindelse med statusmøder 2 gange årligt evalueres. (bilag 11)
Plantagen evaluerer sammen med barnet/den unge deres oplevelser af relationerne til sagsbehandler. (se skitse nedenfor) + bilag 11
Aftaleindgåelserne skal sikre at barnet/den unges trivsel er i centrum, og en udvikling af samarbejdet optimerer indsatsen for barnet/den unge.
Uformelt besøg af sagsbehandler 2 gange årligt til den unge, eller efter individuelt behov

Bestyrelsen + tilsynsmyndigheden orienteres 1 x årligt om indhold af skemaer og forelægges evt. ændringer i samarbejdsform

Ovenstående figur viser hvilke relationer Plantagen evaluerer i forhold til Samarbejdsparter. Relationen Plantagen – Samarbejdsparter evalueres. Derudover evaluerer Plantagen, sammen med den unge, relationen Barn/ung – Samarbejdsparter.

INDDRAGELSE OG SAMARBEJDE

10. Visitation

Plantagen arbejder ud fra nedenstående procedure omkring visitationsprocessen. Intentionen med denne procedure er at sikre, at barnet/den unge bliver matchet så nøjagtigt som muligt i forhold til Plantagens samlede kompetencer.

Proceduren er søgt opstillet i en kronologisk rækkefølge, således at proceduren beskriver et ideelt forløb. I den daglige praksis er der naturligvis mulighed for, at de enkelte punkter i forløbet kan tilpasses den specifikke visitation.

Procedure

Plantagen råder ikke over akutpladser, hvorfor visitation som regel sker over en periode på mindst 3 uger. Ved ledig plads på Plantagen indrykkes denne plads på Guldborgsund kommunes  hjemmeside (www.guldborgsund.dk) samt via Los’ hjemmeside. Der oplyses pladsledighed til dreng eller pige og eventuelt aldersniveau.

• Telefonisk henvendelse efterfølgende fra kuratorer, sagsbehandlere, skolelærere mv., som leder efter plads til 1 barn/ung. Telefonisk oplyses hvilken gruppesammensætning af unge der pt. bebor Plantagen herunder alder, køn og eventuelle problemstillinger i store træk eksempelvis indadvendthed contra udadvendthed. I forbindelse med første henvendelse henvises endvidere til Plantagens hjemmeside og der fremsendes diverse brochuremateriale. Herefter aftales næste kontakt
• Telefonisk aftale om fremsendelse af sagsakter vedr. ny ung på Plantagen. Eventuelt yderligere telefonisk afdækning af den unges fokuspunkter vedrørende udviklingsbehov og adfærd
• Sagsakter gennemlæses på Plantagen – altid af Plantagens leder og anden medarbejder – ofte souschefen. Dialog omkring indhold af sagsakterne – eventuelt telefonisk kontakt til de medarbejdere, der kender den unge for uddybning af nogle af beskrivelserne i sagsakterne. Plantagen har mulighed for at kontakte supervisor for afdækning omkring hvorvidt Plantagen kan matche den unge
• Efter gennemlæsning af sagsakter udarbejdes en aftale omkring besøg af kurator, sagsbehandler eller andre der er tilknyttet sagen
• Den overordnede dagsorden for besøget er:
  • at de besøgende opnår en fornemmelse af, hvorvidt Plantagen kan matche den unges behov
  • at forestille sig om de fysiske rammer vil matche den unges behov
  • at få indblik i om Plantagens pædagogiske tilgang samt Plantagens erfaringer med de pågældende problematikker vil kunne matche den unge
  • at få uddybet den unges behov og ønsker – individuel tilgang ved hvert besøg
  • at få overblik over, hvem der er samarbejdsparter 
• Mødet afsluttes med en aftale om et besøg på Plantagen, hvor den unge deltager eventuelt sammen med forældremyndighedsindehaver og eventuelt sammen med en medarbejder fra det sted, hvorfra den unge fraflytter
• Aftale om dato for endelig tilkendegivelse fra alle interessenter, hvorvidt der kan ses en fornuftig matchning mellem den unges behov og Plantagens ressourcer samt beboergruppens kompetencer
• Aftale om kontrakt samt underskrift herpå såfremt placering skal finde sted. Aftale om indflytningsdato samt hvilke forhold, der skal være på plads inden og i forbindelse med indflytning. Herunder også en aftale omkring afklaring af undervisningsforhold
• Fremlæggelse af Plantagens forventning om et åbent og konstruktivt samarbejde omkring anbringelsen, samt en gensidig forventning omkring overholdelse af aftaler
• På selve indflytningsdagen skal der være aftale om hvornår handlingsplan foreligger samt aftale om hvornår første tilsynsbesøg finder sted. Derudover laves der aftaler for udveksling af samarbejdsmetoder mellem Plantagen og tværfaglige samarbejdspartnere 

Opholdsstedets procedure skal være beskrevet
Plantagen evaluerer proceduren for visitationsforløbet så ofte som påkrævet. Plantagen er opmærksom på eventuelle nye krav til visitation eller hvis der opstår problemer omkring eller efterfølgende visitation.

Proceduren opdateres på første medarbejdermøde efter ny-indskrivning, og resultatet af denne dialog videreføres på førstkommende bestyrelsesmøde.
 

INDDRAGELSE OG SAMARBEJDE

11. Tilsyn

Politikken er, at Plantagen bør/kan, såfremt ingen af de tilsynsførende tager initiativ, iværksætte et tilsyn efter en fastlagt procedure og opfølgning på dette tilsyn. Dette er gældende for både de generelle og specifikke tilsyn.

Plantagen har følgende procedure for samarbejdet med det generelle og det specifikke tilsyn:

• Anbringelseskontrakter fastlægger rammer for tilsynets (det generelle og det specifikke) hyppighed i forbindelse med den enkelte unge
• Kommunens (Familieplejens) tilsynsførende (specifikt tilsyn) aftaler telefonisk omkring specifik dato, tidspunkt og sted for tilsyn med opholdstedets leder. Ved eventuel aflysning af tilsyn aftales telefonisk ny aftale. Aftalen sker mellem opholdsstedets leder og sagsbehandleren
• Såfremt tilsyn (det generelle og det specifikke) ikke finder sted (ingen kontakt til sagsbehandler/kurator), rykkes skriftligt for tilsyn. I enkelte tilfælde indberettes manglende tilsyn til kommunens tilsynsråd
• Kommunens (Familieplejens) sagsbehandler/kurator (specifikt tilsyn) udarbejder skriftligt referat. Plantagen indhenter og laver opfølgning på referater. Bilag 12
• De kommunale handleplaner danner grundlag for den unges udviklingsplan og udviklingsmål på Plantagen. Plantagen fremsender statusrapporter til kommune/amt (specifikt tilsyn). Statusrapporter udarbejdes generelt 2 gange årligt og derudover efter specifik aftale
• Evaluering af tilsynsarbejdet (specifikt tilsyn) foretages undervejs i
• anbringelsesforløbet og senest i forbindelse med udskrivning af den unge.
• Evalueringsskema (bilag 11) danner grundlag.
• Guldborgsund kommunes tilsyn (generelt tilsyn) sker efter henvendelse fra én af parterne – enten fra amtets konsulent eller fra opholdsstedets leder – ofte med udgangspunkt. i en præcis problematik.
• Guldborgsund kommunes (generelt tilsyn) standardbetingelser for opholdssteder danner rammen for tilsynet samt servicelovens krav
• Evaluering af guldborgsund kommunes tilsyn (generelt tilsyn) sker på Plantagensbestyrelsesmøder

Proceduren skal beskrive, hvordan berørte medarbejdere inddrages i opfølgningen af tilsynsbesøgene

• Ved tilsynsbesøg på Plantagen deltager mindst 1 medarbejder fra Plantagen i mødet. I nogle tilfælde deltager flere medarbejder. Dette vil forinden være aftalt
• Som minimum refereres tilsynsbesøgets (det generelle og specifikke tilsyn) forløb på Plantagens medarbejdermøder. Særlige fokuspunkter fremhæves. Plantagens ledelse er ansvarlig for videreformidlingen af nødvendige oplysninger

Opholdsstedet skal dokumentere, at egen fremgangsmåde lever op til proceduren
Plantagen sørger i forbindelse med tilsynsbesøg for at føre referater samt at følge op på disse. Plantagen arbejder på at få indføre et mere formelt skema i forbindelse med tilsynsbesøgene således at Plantagen bedre kan dokumentere praksis i forhold til disse besøg (se bilag 12)

Opholdsstedet skal evaluere samarbejdet med det generelle og det specifikke tilsyn

• Evaluering af tilsynsarbejdet foretages undervejs i anbringelsesforløbet og senest i forbindelse med udskrivning af den unge af medarbejderne på Plantagen
• Evaluering af guldborgsund kommunes tilsyn sker på Plantagens bestyrelsesmøder

INDDRAGELSE OG SAMARBEJDE

12. Lokalsamfund

Det er Plantagens overordnede politik, at opholdsstedet Plantagen skal være så synlige i lokalområdet som muligt. Vi tør være os selv bekendte og vi forsøger at afbalancere lokalsamfundets opfattelse af anbragte børns sociale baggrunde, ligesom vi arbejder på at give børnene/de unge en forståelse af lokalsamfundets værdier.

I nedenstående punkter opremses størstedelen af de aktiviteter som Plantagen opfordrer de unge til at deltage i:

• Opholdstedet udbyder den lokale ungdomsskoles program til børnene/de unge
• Opholdstedet bruger den lokale svømmehal
• Opholdstedet bruger den lokale spejderforening
• Opholdstedet bruger det lokale ridecenter
• Opholdstedet bruger og har et tæt samarbejde med den lokale sejlerforening – ungdomsafdelingen
• Ved udøvelse af de interne fritids- og sociale aktiviteter på opholdstedet, deltager børn og unge fra lokalsamfundet af og til
• Opholdstedet giver mulighed for at børnene/de unge kan have fritidsjobs i det omgivende samfund
• Ved besøg i huset (håndværkere og lignende) søges der skabt relationer mellem børnene/de unge og de besøgende
• Opholdstedet holder fokus på et godt naboskab, der kan indebære at børnene/de unge hjælper naboerne med praktiske opgaver
• Opholdstedet bruger i videst muligt omfang de lokale indkøbsmuligheder
• Der søges implementering i lokalområdet gennem løbende motivation af børnene/de unge til at deltage i den vifte af udbud, der udbydes fra det omgivende samfund
• Såfremt der er større problematikker i nabolaget deltager Plantagen eventuelt ved at stille lokaler til rådighed i forbindelse med beboermøder og/eller er planlægger for sådanne møder
• Såfremt de unge på Plantagen kan visiteres til folkeskolen forsøges skoleplacering der. Plantagen har internt undervisningstilbud til de unge, som af forskellige årsager ikke visiteres til Folkeskolens undervisning
• Opholdsstedets leder deltager i så mange lokalorienterede aktiviteter som muligt og tager gerne de unge med til aktiviteten, såfremt der er interesse herfor. Det kan eksempelvis være musikarrangementer i det lokale bådelaug

Beskrivelserne er tilgængelige for alle via Plantagens hjemmeside. Via den daglige omgang med børnene/de unge formidles mulighederne også, hvis der fremsættes ønsker om at deltage i fritidsaktiviteter.

Beskrivelserne skal være opdaterede
Plantagen har ikke en specifik praksis for at opdatere mulighederne for deltagelse i lokalsamfundet. I det daglige er Plantagen dog opmærksom på om der sker nye tiltag i lokalsamfundet.
 

ORGANISATION

13. Værdigrundlag

Opholdsstedet Plantagen har følgende værdiggrundlag

• at det enkelte barn/ung er unikt, skal føle sig set og har krav på at blive mødt med respekt
• at børn/unge har lyst til og behov for at udforske verden og tage den i besiddelse
• at børn/unge er født med potentialer, der kan udvikle en mangesidig intelligens, som skal stimuleres og udvikles gennem brug
• at vi skal tage en konsekvent positiv tilgang til barnet og fokusere bevidst på dets stærke sider, da det er afgørende for styrkelse af barnets selvværd at have mange succes- oplevelser i hverdagen
• at barnet skal støttes til at indgå i sociale fællesskaber, hvor det lærer at få kontakter og drage omsorg for andre. Målet er at få den unge til at skabe relation i modsætning til at den unge ikke får skabt relation til omverdenen
• at forældre er vigtige voksne for barnet/den unge og medansvarlige for barnets liv, udvikling og opvækst
•  at vi respekterer forældrene i denne rolle, og at vi gør, hvad vi kan, for at støtte dem i forældrerollen
• at de voksne omkring børnene skal være synlige, ansvarlige og kompetente voksne, der ikke kun står som formidlere af holdninger og værdier, men i samværet med børnene demonstrerer disse gennem voksenrollen og i den pædagogiske situation
• at de voksne ikke bare beskytter børnene og imødekommer deres behov, men formår at gøre dem aktive i deres eget liv ved at give dem ansvar og udstrakt grad af medbestemmelse og medindflydelse, samt stiller alderssvarende krav
• at sund kost, trivsel og adfærd hænger sammen
• at der søges implementering i lokal-området

Plantagens værdigrundlag evalueres løbende i bestyrelsen henover arbejdsåret. De specifikke delelementer vurderes efter behov på bestyrelsesmøder (ca. 4 bestyrelsesmøder årligt) og det samlede værdigrundlag vurderes 1 gang årligt. Én gang hver 2det år mødes bestyrelsen med den samlede medarbejdergruppe til gennemgang af dels medarbejdernes, bestyrelsens  personlige indtryk, de pædagogiske indtryk og refleksioner på disse og dels konklusioner på diverse udfyldte skemaer. ”Den pædagogiske dag” skal gerne give en samlet evaluering af værdigrundlaget og afdække behov for ændringer i samme.

På medarbejdermøder arbejdes der, fortrinsvist implicit, med værdigrundlaget ud fra en praktisk synsvinkel, eksempelvis når de enkelte børn/unges udviklingsplaner evalueres, justeres og tilrettelægges.

Medarbejderne evaluerer 1 gang årligt værdigrundlaget – ved årsskiftet, hvor der laves status på arbejdsåret og hvor det kommende år planlægges.

Plantagens værdigrundlag er tilgængeligt for børnene/de unge, forældre/andre pårørende samt samarbejdspartnere gennem forskellige medier. Værdigrundlaget kan findes på Plantagens hjemmeside (http://www.frugtplantagen.dk/), i diverse pamfletter og det kan udleveres efter forespørgsel. Som ny praksis udleveres værdigrundlaget til forældrene ved det første møde mellem Plantagen og forældrene ved anbringelsens begyndelse.

For at sikre, at børnene/de unge oplever værdigrundlaget på samme måde som det er intenderet fra medarbejdernes side, har Plantagen arbejdet en del med at udføre interview med børnene, specielt med henblik på deres oplevelser af hverdagen på Plantagen. Derudover ser man med interesse på de ture (sommerferier, udflugter etc.) man tager børnene/de unge med på, da hverdagen her er anderledes end på Plantagen og man derigennem har større mulighed for at høre børnene/de unge åbne sig omkring deres tanker og følelser i forhold til at bo på Plantagen. Endvidere ses der naturligvis også på børnenes/de unges almindelige trivsel på Plantagen. På denne måde ser medarbejderne, direkte såvel som indirekte, indikatorer for hvorledes principperne i værdigrundlaget varetages på en fornuftig måde af medarbejderne.

Plantagen hænger værdigrundlaget op i Plantagens dagligstue for på denne måde at sikre, at værdiggrundlaget indgår som en naturlig del af hverdagen på Plantagen.

ORGANISATION

14. Vision og Strategiplan

Plantagens vision skal medvirke til at sikre stedets fremadrettede udvikling, både på kortere sigt og på længere sigt. Visionen skal samtidig sikre, at Plantagens værdigrundlag understøttes og videreudvikles.

Dette resulterer i en vision og strategiplan, der fremstår som en homogen størrelse, da en løbende udvikling af værdigrundlaget også vil medføre en opdatering af visionen.

Nye krav og forventninger fra samarbejdsparter og egen udvikling af ydelsesområder vil samtidig stille krav om løbende evalueringer af visionen, både den kortsigtede og den langsigtede vision. Strategiplanerne justeres herefter i forhold til vision.

Visionerne kan både være kort- og langsigtede, således at de kan være delvisioner, der fører hen til den endelige overordnede vision.

Plantagen er i gang med at udarbejde en konkretiseret overordnet vision/strategi, der understøtter værdigrundlaget. Der arbejdes i det daglige pædagogiske arbejde i forhold til værdigrundlaget og på medarbejdermøder. I det daglige diskuteres kortsigtede visioner i forhold til udvikling af opholdstedet. På baggrund af disse samtaler om ideer/visioner etc. har Plantagen foreløbigt udarbejdet nedenstående visioner. Dog er der endnu ikke udarbejdet konkrete strategiplaner for alle delvisionerne endnu.

Plantagens overordnede vision er: via inddragelse at styrke kontakten på flere planer til børn/unge på Plantagen, så alle parter kan opleve en udbygget tilknytning til Plantagen. Målet er at give de unge optimale muligheder for at opnå kompetencer til at kunne virke og udvikle sig i et samfund og i et arbejdsliv under konstant forandring.

Visionen er en kontinuerlig proces, der skal leve op til værdigrundlaget. Derved udvikles værdigrundlaget også og en løbende feedback til bestyrelsen vil kunne opnås.

Foruden den overordnede vision har Plantagen delvisioner på følgende områder:

1. Styrkelse af forældre/netværksgruppen til de børn/unge, der har ophold på Plantagen. Styrkelsen er her ment som en brug af de kompetencer denne gruppe besidder til gavn for børn/unge og medarbejdergruppen – se  bilag 9
2. Alle børn/unge, som bor på Plantagen igennem længere tid – over 1½ år skal arbejde på at få lavet egen livshistorieberetning
3. Der skal udarbejdes beretninger/beskrivelser af forældres livserfaringer. eksempelvis fra arbejde, livets problemstillinger, rejser eller andre livserfaringer, der kan være af interesse for de unge. Herigennem kan børnene opnå en samfundsforståelse ud fra en praksisoptik – vi indbyder f.eks. forældrene individuelt til at aflægge Plantagen besøg og i denne forbindelse hører vi noget om deres liv og historie.
4. Tidligere beboere fra Plantagen tilbydes ferie- og weekendophold. Disse unge kan i en vis forstand også blive rollemodeller for andre unge
5. Støtte til styrkelse af medarbejdergruppen – f.eks. fælles udflugt, aktivitet el. lgn.
6. Støtte til samværsproblematikker. Dette kan være fx weekend/ferieophold for forældre/netværk og børn/unge i tilknytning til Plantagen. Dog vil opholdet fysisk være væk fra Vigsnæsvej (lejlighed kan lejes)
7. Støtte til praktiske gøremål for andre/ud af huset oplevelser/synlighed i nærområdet
8. Evaluering af virkningsevalueringerne 

Strategiplanerne til de enkelte delvisioner er som følger:

1) Styrkelse af familie/netværksgruppe

– Strategiplan:
Kortlægning af forældre/netværkskompetencer og forsøg på inddragelse i så stort et omfang forældrenes/netværkets kompetencer giver mulighed for

• Kortlægning af forældre/netværksproblematikker. Derefter en plan for de enkelte problemløsninger i samarbejde med relevante parter
• Afholdelse af familiedag 1 gang årligt
• Afholdelse af ’jule-klippe-klistredag’ 1 gang årligt

2) Alle børn/unge, som bor på Plantagen igennem længere tid – over 1½ år skal arbejde på at få lavet egen livshistorie beretning

– Strategiplan: Den medarbejder, som er bedst knyttet til den unge, tager initiativ til at få den unge til at fortælle, om det der kan huskes. Medarbejderen skriver ned, og forsøger på denne måde at få motiveret den unge til at lave sin egen historie.

3) Beretninger af forældres livserfaringer fra arbejde, problemstillinger, rejser eller andre livserfaringer, der kan være af interesse for de unge – praktisk samfundsforståelse

– Strategiplan: Over en uformel sammenkomst prøve at få ”netværket” til at fortælle omkring deres egen historie

4) Tidligere beboere fra Plantagen tilbydes ferie- og weekendophold. Disse unge kan i en vis forstand også blive rollemodeller for andre unge

– Strategiplan: Invitere tidligere beboere ned på uformelt besøg, opfordre de unge til at kontakte tidligere beboere, såfremt der er et grundlag herfor. Invitere tidligere beboere til familiedag, til julefrokost.

5) Støtte til styrkelse af medarbejderne

– Strategiplan:

Mål for uddannelse/efteruddannelse indenfor:

• det faglige område (pædagogik, udviklingspsykologi etc.)
• sund kost
• læring i dagligdagen
• arbejdsmiljø (udvikling af kompetenceplaner/mus)
• fælles aktivitet udenfor arbejdstiden

 6) Støtte til samværsproblematikker

– Strategiplan:

• At arbejde på en matchning af medarbejdersammensætningen, så der bliver størst mulig kontinuitet i gruppen. Herunder et mix af forskellige typer således at ”børns/unges oplevelse af forskellige rollemodeller” sikres, men også ensartethed: ”børns/unges oplevelse af en ’rød tråd’ i en stabil hverdag”
• At arbejde på en vedvarende stabil medarbejdergruppe, så barnet/den unge oplever voksne som stabile og ansvarsbevidste
• At der i medarbejdergruppen løbende arbejdes med (”husker hinanden på”) Plantagens værdigrundlag

7) Støtte til praktiske gøremål for andre/ud af huset oplevelser/synlighed i nærområdet (for at udbygge samarbejdet og forståelse med naboerne)

– Strategiplan:

• at hjælpe i nærområdet med f.eks. græsslåning, lapning af cykler, lette arbejdsopgaver, haveopgaver mv.
• udbygge aktiviteter omkring dyr, evt. salg af frugt, evt. opstaldning af heste
• Udbygge samarbejde/forståelse i forhold til naboer

8) Evaluering af virkningsevalueringerne

– Strategiplan:

• At finde ud af, hvad vi i skal gøre, hvis/når virkningsevalueringen ikke virker.
• At implementere Procesevaluering i forløbet omkring de standarder der skal evalueres.

Strategiplanen er blevet udarbejdet på medarbejdermøder udfra de ønsker medarbejdergruppen har for at udbygge samarbejdet og det pædagogiske arbejde på Plantagen. Det er aftalt, at når som helst der ses en mulighed for at implementere en del af visionerne, så tager den enkelte medarbejder initiativ hertil.

ORGANISATION

15. Ledelse

Plantagen har en politik, der tager udgangspunkt i en forståelse af at ledelse betyder - at få andre til at arbejde for at realisere bestemte mål, motivere til at yde en større indsats og få dem til at trives. Grundlaget for ledelsen er engagement, nærvær og opmærksomhed. Den daglige ledelse på Plantagen varetages af daglig leder og dennes stedfortræder. Lederen bor på Plantagen.

Opholdsstedet skal beskrive hvilke kommunikationsmedier der anvendes, og hvem der internt og eksternt skal have hvilke informationer. Derudover skal det beskrives hvordan det sikres, at medarbejderne lever op til lovgivningen vedr. håndtering af personfølsomme oplysninger

Plantagens politik på ledelsesområdet søges gennemført på følgende punkter, således at det sikres at informationer bliver henført til relevante fora.

• Ledelsen udøves i forhold til alle i medarbejdergruppen af metoder, som kan karakteriseres af en blanding af mesterlære, learning by doing, erfaringsudveksling samt  teori. Grundlæggende er den viden og kunnen som er standardiseret gennem livserfaring, uddannelse, kendskab til udviklingspsykologi og pædagogisk forståelse og indsigt for de unge.
• For at få problemforståelse samt problemafvikling arbejdes med supervision (ekstern supervisor) 1 gang månedligt i forhold til gruppen af medarbejdere. Der afholdes medarbejdermøder, hvor der dels informeres blandt alle medarbejder dels kommunikeres omkring spændingsfelter og dels orienteres bredt om forhold i dagligdagen. Problemstillinger diskuteres og føres til referat i mødedagbog – er på kontoret.
• Lederen arbejder med personlige samtaler i forhold til nødvendige implementering af forhold i dagligdagen og for at få den enkelte medarbejder medinddraget i de fleste problemstillinger i forhold til de unge og Plantagens struktur – samt den enkelte ansattes vurderinger og belastninger. Lederen er oftest tilstede ved vagtskifte.
• Lederen er tilstede i det meste af dagligdagen og deltager i alle typer af opgaver, således der fremstår et helhedsindtryk for den enkelte medarbejder
• Der er aftalt/planlagt medarbejdersamtaler. Begrundelsen er for ledelsen at få skabt et overblik over, hvorledes den enkelte medarbejder befinder sig, hvilke kompetencer medarbejderen besidder og hvilke der ønskes tilegnet samt medarbejderens ønske for den nærmeste fremtid. Ved medarbejdersamtalen bør skabes en fornemmelse hos den enkelte medarbejder omkring hvilke tanker ledelsen har for at udvikle organisationen og hvilke krav der stilles i samme forbindelse. (Se bilag 13) akkrediteringsstandard vedrørende kompetence (se i øvrigt også denne standard i forhold til hvilke medarbejdere der håndterer forskellige typer af information).
• I dagligdagen er/forventes medarbejderne i vid udstrækning at være selvstyrende og medarbejderne tager konkrete beslutninger hvilende på hensynet til Plantagens værdigrundlag og dagligdagen
• Kommunikationen foregår således verbalt gennem dialog, på medarbejdermøder, i medarbejdersamtaler og skriftligt  gennem 3 forskellige dagbøger
  • 1 dagbog, som er tilgængelig for alle uanset roller og alder. I denne dagbog skrives alene kendte ting, som ikke er behæftet med personfølsomme oplysninger. Dagbogen befinder sig i spisestuen
  • 1 dagbog (ringbind), som er låst inde i et skab på vagtværelset. Dagbogen indeholder notater omkring unge og eventuelt pårørende. Der kan være personfølsomme oplysninger i denne dagbog.
  • 1 dagbog (kinabog), som befinder sig på kontoret. Dagbogen omhandler beslutninger fra medarbejdermøder, og indeholder ikke personfølsomme oplysninger.

 Hvad angår oplysninger om medarbejdere befinder de aktuelle ansættelseskontrakter mv. sig på kontoret.  

 Det er alene lederen der har adgang til denne samling

 Det nedenstående skema illustrerer den overordnede håndtering af personfølsomme oplysninger. Ovenstående oplysninger kendes eventuelt af lederen, eventuelt af stedfortræder og eventuelt af bestyrelsen. Eventuelle indgåede aftaler med den unge videreformidles efter aftale med den unge til socialforvaltning eventuelt til myndighedsindehaver.

ORGANISATION

16. Kompetencer

Leder Birte Pawlik
Uddannelse: socialrådgiver, seminarieudd. lærer, bachelor i pædagogik og håndarbejde, supervisoruddannet, kontoruddannelse samt accessor.

Arbejder med ledelse, administration, vagtplaner, pædagogiske funktioner/vagtfunktion, sparringspartner og supervisor i særlige situationer. Birte er Plantagens røde tråd.

Lederen har startet opholdsstedet i 1998. Har arbejdet på døgnfunktion i 20 år med unge og lidt ældre (kriminalforsorgen), undervist, været censor på pædagogiske seminarer, arbejdet i faglig organisation i 10 år. Birte er sekretær i bestyrelsen for Plantagen.

Souchef Jan Nielsen
Uddannelse: Keramiker + ½ læreruddannelse. Mange års erfaring med socialt arbejde indenfor området med de problematiske børn/unge. Har været selvstændig keramiker i en del år. Er valgt medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for Plantagen

Arbejder med sparring for leder, udviklingsmål, deltager i visitation og statusrapporter. Pædagogiske vagtfunktion og køkkenhaven. Har arbejdet på Plantagen i 4 år.

Pædagog og tømrer Thomas Thilqvist, har tidligere arbejder på efterskole, børnehave, bachelotprojekt i mobning blandt unge. Thomas har arbejdet på Plantagen i 3 år.

Thomas varetager en del praktiske ting, reparer cykler, knallerter og crossmaskiner  samt pædagogiske vagter. Meget interesseret i natur.

Lærer Inger Høybye, uddannet som lærer i 2004. Har tidligere taget uddannelse indenfor hotel, kantine, restauration og turisme, Kursusbevis indenfor pc.

Inger arbejder med pædagogiske vagter, med køkkenhaven og med husholdningen samt pædagogisk vagtfunktion. Inger har været ansat i 1½ år på Plantagen. Familieorienteret.

Maskinarbejder Steen Jensen, mangler at afslutte 1 fag i uddannelse som folkeskolelærer. Har tidligere og nuværende arbejdsopgaver hos socialkonsulenterne som ”edb-geni”

Steen arbejder med edb, pædagogisk vagtfunktion, reparerer cykler,  knallerter og crossmaskiner , samt varetager en del praktiske funktioner.

Steen har været ansat i 1½ år på Plantagen. Interesseret i håndværk, sejlads og natur.

Kontoruddannet Kamala Jespersen, yogalærer. Kamala arbejder med praktiske opgaver, pædagogiske vagtfunktioner, giver massage og yoga, når der er behov og ønsker herfor.

Kamala har arbejdet på Plantagen 1 år. Interesseret i livsanskuelse og balancer.

Vikar Sonja Arildsen – pædagoguddannet og har baggrund med arbejdet omkring alkohol skadede personer. Sonja vikarierer på pædagogiske vagtfunktioner, og hvor der i øvrigt er behov. Sonja har arbejdet som vikar siden juni måned 2007.

Gruppen af medarbejdere på Plantagen er ansat ud fra følgende kriterier:

Menneskesyn, evne til at fremtræde afbalanceret, uddannelsesbaggrund, kompetencer,  ønske om længerevarende ansættelse samt motivation til at arbejde ud fra Plantagens værdigrundlag og de unges problematikker.,

For at sikre at de ansattes kompetencer vedligeholdes og nye kompetencer udvikles er der løbende supervision, dels af ekstern supervisor og dels intern supervision af leder. Der udbydes kurser til uddannelse.

Derudover arbejdes med kompetenceplan udfra skema – se bilag 14
 

ORGANISATION

17. Beredskabsplaner

Formålet med beredskabsplaner på Plantagen er at sikre, at der sker så lille en skade, når uheld opstår.

Beredskabsplanerne gennemgås 1 gang årligt både sammen med medarbejderne og sammen med de unge. Ved nyansættelse er det en del af introduktionen at få gennemgået beredskabsplanerne.

Brand og ulykker:

I tilfælde af brand og ulykker, røgudvikling mv. som kræver hurtig indsats – evakuering af personer og dyres gøres følgende:

1.   Undgå panik

2.    Alarmer de nærmeste børn/unge/kollegaer

3.    Ring 112 opgiv tydelig adresse og telefonnummer og dit navn. Oplys hvor skaden er sket

(Plantagen: Vigsnæsvej 12, Soesmarke, Guldborg

Tlf. 54 77 03 50 – leder Birte Pawlik 23 20 83 06)

Orienter omkring hvad du ser problemet er

Oplys om der er eventuelle tilskadekomne

4. Kontakt lederen (Birte på mobil 23 20 83 06)

5. Få evt. en kollega til at være sammen med de unge – aftal evt. mødested

6.  Luk dyrene ud, hvis det skønnes nødvendigt

7.  Flyt evt. biler

8.  Luk døre og vinduer hvis det er muligt

9.  Brandfarligt materiale, trykflaske og kemikalier flyttes, hvis der ikke er risiko for at komme til skade ved at gøre det

10. Søg at slukke branden med tilstedeværende brandmateriel

11.  Ved brand og røg er der færrest giftige gasser ved gulvet

12. Den pågældende medarbejder afventer brandvæsenet og giver fornødne instruktioner

Ovenstående instruktioner er ophængt ved telefoner i spisestue samt på vagtværelse.

Forebyggelse i det daglige:

• Alle medarbejdere og unge skal være orienterede om, hvordan en brand slukkes, hvor brandslukningsudstyret findes og hvordan det fungerer.
• Brandslukningsudstyret skal have faste pladser
• Medarbejdere og unge skal være bekendt med anvisning til afhjælpning når brand eller ulykker opstår
• Der skal være opsat røgalarmer på de enkelte værelser samt i fællesrum
• Alle skal være orienterede omkring førstehjælpskasser
• Alle skal være orienterede omkring numre til politi/ambulance/brandslukning: 112, Vagtlæge  70 15 07 08, leder Birte Pawlik 23 20 83 06
• Den fornødne orientering og træning sikres ved, at der gennemføres brand- og brandslukningsøvelser for de unge og for personalet. 2 gange om året afsættes tid til fælles gennemgang og opdatering af beredskabsplaner
• El tavlerne skal holdes ryddelige
• Når der siges godnat i huset sikrer medarbejderen at det fornødne ”våge-lys” er tændt. Kaffemaskiner, radioer, tv-apparat, computere skal være slukkede
• Stearinlys er slukkede
• Lokaler er ryddelige
• Udgangsdørene mod Vigsnæsvej er låste
• Det skal sikres, at medarbejderne fra tid til anden deltager i førstehjælpskursus

I tilfælde af alvorlig personskade:

Bevar roen og undgå panik

Skab overblik over situationen og stands om muligt ulykken – tilkald 112

1   Oplys dit navn

2   Hvor du ringer fra + telefonnummer

3   Hvorfor du ringer

4   Oplys hvor mange tilskadekomne der er

Medarbejderen der tilkalder hjælp, går efterfølgende tilbage til ulykkesstedet

1        Yd førstehjælp indtil ekstern hjælp er ankommet til ulykkesstedet og har overtaget tilskadekomne

2        Medarbejderen sikrer om muligt at dirigere ekstern hjælp (Falck) til ulykkesstedet

3        Kontakt lederen – 23 20 83 06

Krisehjælp

Hjælpen består i at skabe tryghed og håb gennem tilstedeværelse og samtale. Det er vores relationer til andre mennesker, der bringer os gennem den svære situation og ikke bestemte teknikker eller håndgreb.

Efter en voldsom ulykke eller akut sygdom er virksomheden Plantagens opgave at:

1   vise interesse og engagement ved, at ledelsen er til stede

2   sikre at alle der er til stede, får den nødvendige hjælp

3   støtte og give rum til kollegers håndtering af situationen

4   sørge for at der ydes krisehjælp i nødvendigt omfang

Beredskabsplanen skal sikre, at alle ved, hvad de skal, kan og må gøre. Den psykiske krise bliver håndteret på en ligetil og effektiv måde, og ingen er i tvivl om, hvad der er deres ansvar.

At overvære en kollega blive ramt af en ulykke eller et akut sygdomstilfælde er en voldsom situation, som mennesker reagerer forskelligt på. Nogle vil ikke have problemer med at fortsætte arbejdet, mens andre har behov for tid til at drøfte og bearbejde hændelsen.

I situationen er det meget vigtigt, at man ikke begynder at give nogen skylden for det skete, men i stedet koncentrerer sig om, at ulykken ikke gentages. Man skal være opmærksom på, at behovet for at drøfte og analysere ulykken kan vare flere dage efter, den er sket.

I det daglige anvender vi, i forbindelse med fysisk berøring af de unge, Guldborgsund kommunes retningslinier. Herunder bl.a. magtanvendelsescirkulæret.

Med hensyn til voldsepisoder træder krisehjælp i gang og ledelsen sikrer indberetning af skadesanmeldelse til forsikring – iværksætter evt. psykolog hjælp – krisehjælp generelt.

Ved personlige kriser tilbydes samtaler med supervisor evt. samtaler ved psykolog ligesom ledelsen tager direkte kontakt til kollegaen og iværksætter hvad der ønskes hjælp til.

Nødplan ved ledelses forfald:

I tilfælde af at leder Birte Pawlik kommer i en situation, hvor Birte ikke kan lede opholdsstedet Plantagen sker følgende:

Ledelse overtages af:
Bestyrelsen, som udpeger ny leder.  Den daglige leder udnævnes med funktion i forhold til kontakt til storkommunen, anbringende kommuner, forældre, personale, anbragte og pressen.

Såfremt bestyrelsen vurderer ovennævnte uhensigtsmæssigt, vælger bestyrelsen udfra et mere hensynsmæssigt standpunkt.

Prokura: Lene Fjord Hansen, freelance på regnskabsfunktionen overtager bogføringsdelen samt sikrer at der er hævet penge til daglig drift. Lene sørger for den regnskabsmæssige del i samarbejder med revisor Morten Grodal (Trekroner Revision, Roskilde). Lene sørger for løn udbetaling.

Lene sørger for bankkonti i samarbejde med banken – Sparekassen Lolland, afdelingsleder Erik Klint Eriksen.

Ledelsen sørger for, at Lene kender de nødvendige koder

Soesmarke, den ……………………….. 

Birte Pawlik                                     Niels Bach Petersen                         Lene Fjord Hansen

Leder                                                  best. Formand                                freelance bogholder

ORGANISERING

18. Evaluering

Plantagen har en politik omkring evaluering, der bygger på vigtigheden af at indsamle data om, hvorvidt indsatsens indhold og virkemåde er udtryk for teorien bag indsatsen. Således handler selve evalueringen om, hvorvidt filosofien/teorien bag indsatsen stemmer overens med den faktiske virkelighed.

Evalueringen skal udover at danne grundlag for dokumentation for at vi gør, som vi siger vi gør, tillige som materiale til læringsproces, refleksioner, udvikling af opholdsstedets interne struktur og udvikling af relationerne til eksterne samarbejdsparter.

Plantagen sikrer en strategi til evaluering, der tager hensyn til de involverede parters integritet. 

Plantagen har i 2007 opstartet en struktureret evaluering på alle de områder, der er beskrevet i vejledningerne.

Evaluering foregår på flere niveauer: de unge, medarbejderne, bestyrelsen, samarbejdspartnere, netværk og på det personlige plan (ikke mindst) 

Den type af evaluering som vi vælger at bruge på Plantagen betegnes som virkningsevaluering. Virkningsevaluering er karakteriseret ved eksplicitte forestillinger om, hvordan den evaluerede indsats virker. Forestillingerne om indsatsens indhold og virkemåde er udtryk for teorien bag indsatsen. Således handler selve evalueringen om, hvorvidt teorierne bag indsatsen stemmer overens med den faktiske virkelighed.

Inden for de områder/standarder, hvor vi udfører evaluering omfattes følgende elementer:

Indsatsen (den indsats vi sætter i værk for at nå bestemte resultater)

Betingelser i konteksten:
a) hvad skal der til for at indsatsen kan udløse de ønskede processer
b) hvad henholdsvis hæmmer og fremmer

Processer:
a) skaber en bestemt (adfærds-) ændring
b) sættes i gang af indsatsen når de rette betingelser i kontekste er tilstede

Resultater:
a) hvilke resultater ønsker vi at opnå med indsatsen

Relaterende spørgsmål undervejs i evalueringsarbejdet:

• hvorfor gør vi, som vi gør?
• Hvorfor virker indsatsen?
• Hvilke årsags/virkningssammenhænge kan der opstilles – skridt for skridt?
• Hvad skal der til for at indsatsen virker som ønsket?
• Hvad ønsker vi at opnå med indsatsen?
• Hvad kan der ellers ske som følge af indsatsen i forhold til at fremme eller hæmme processen?
• Hvad gør vi, når den ønskede effekt udebliver?
• Hvad gør vi, når virkningsevalueringen ikke virker?

Hvis evalueringen påviser (i praksis) en positiv udvikling hvilende på indsatsen og resultater, så er der sat ind med rigtig indsats i forhold til de ønskede resultater.

Hvis evalueringen viser, at resultaterne er udeblevet, er det nødvendigt at undersøge hvorfor eller hvis evalueringen viser, at resultaterne er fremkommet på en anden måde end forudsagt må det overvejes, hvilke andre faktorer der forklarer resultaterne, samt om indsatsen overhovedet bør fortsættes på samme vis. For at undersøge dette er det nødvendigt med en anden form for evalueringstype – procesevalueringen. Denne type er mere egnet til at undersøge og adskille den mangfoldighed af processer, som indgår i en bestemt indsats.

Evalueringen skaber en læring. Målet er en forståelse af hvordan indsatsen/tiltaget virker, for hvem, hvornår og under hvilke betingelser. Arbejdet med afdækning af det manglende eller ændrede resultat medfører derfor en evaluering af processen omkring evalueringen. En procesevaluering.

Evaluering af  de specifikke områder:

Værdigrundlag:

• Evaluering foretages én gang årligt i bestyrelsen og derefter i medarbejdergruppen.
• Lever vi op til værdigrundlaget, skal værdigrundlaget revurderes/tilpasses i forhold til virkeligheden, eller skal virkeligheden tilpasses værdigrundlaget?
• Hvor gør vi det godt, hvor har vi problemer?

Brugerinddragelse:

• Børn/unge interviewes (form udarbejdes) om deres oplevelse af samarbejdet/inddragelse og relationer til Plantagen
• Resultaterne gennemarbejdes til et bredt billede inden for de enkelte områder
• Resultaterne bruges til styrkelse af indsatsen
• Evalueringen i bestyrelse og medarbejdergruppe

Forældre og netværk:

• Forældre og netværk interviewes (form udarbejdes) om deres oplevelse af samarbejdet/inddragelse og relationer til Plantagen
• Resultaterne gennemarbejdes til et bredt billede inden for de enkelte områder
• Resultaterne bruges til styrkelse af indsatsen.
• Evalueringen i bestyrelse, medarbejdergruppe og med børn/ungegruppen

Samarbejdsparter:

Materiale til brug i evalueringen:

• statusrapporter
• referater fra statusmøder og anden kommunikation
• noter fra dagbøger/medarbejdermøder

Der udarbejdes en interviewform, hvor samarbejdet med Plantagen klarlægges af samarbejdsparter.

Evaluering i medarbejdergruppe/bestyrelse

Tilsyn:

• Procedure i forbindelse med tilsyn er fastlagt.

Materiale til brug for evaluering:

• mødeindkaldelse
• referater
• konklusioner
• mail/breve
• Der udarbejdes en interviewform, hvor samarbejdet med Plantagen klarlægges af tilsynsmyndigheder.
• Evaluering i medarbejdergruppe/bestyrelse

Ind- og udslusning:

• Procedure i forbindelse med ind- og udslusning er fastlagt.

Materiale til brug for evaluering:

• procedure
• aftaler med anbringende myndighed
• aftale med barnet/den unge
• statusrapporter
• evaluering i medarbejdergruppe og bestyrelse

Efterværn:

• Procedure i forbindelse med efterværn er fastlagt.
   

Materiale til brug for evaluering:

• procedure
• kontrakt med anbringende myndighed
• kontrakt med den unge
• statusrapport/møder
• interviewform af forløb med den unge/anbringende myndighed
• evaluering i medarbejdergruppe og bestyrelse

• I forbindelse med evalueringer med børn/unge findes en form hvor interviewformen udarbejdes eksternt fx i samarbejde med sagsbehandler for at nå størst mulig beskyttelse af barnets/den unges integritet
• Procedure omkring virkningsevaluering udarbejdes i medarbejdergruppen, så alle kender processen
• Plantagen vil udarbejde evalueringer på alle niveauer (standarder) og ikke kun de krævede i beskrivelserne
• Plantagen udarbejder en beskrivelse af planlægning og procedure for evaluering inden for de enkelte områder
• Plantagen udarbejder procedure for en fremadrettet strategi af evalueringerne
• Der udarbejdes en tidsplan for evalueringer på alle områder

Evaluerings tidsplan:

Medarbejder møder (+ bestyrelse) :

December/Januar: 

• Evaluere indslusning (bilag  6) (+ bestyrelse)
• Evaluere visitation (bilag 10) (+ bestyrelsen)
• Evaluere udsusning (bilag 7)  (+ bestyrelse)
• Gennemgang, evaluering af værdigrundlag (+ bestyrelse)
• Gennemgang af ydelsesbeskrivelser sammenholdt med værdigrundlag (+bestyrelse)
• Evaluere sundhed (+ bestyrelse)
• Opdatere hjemmesiden også hvad angår ydelsesbeskrivelser
• Evaluere samarbejde (bilag 11) (+ bestyrelse)
• Evaluere og gennemgå udviklingsaftale /- planer for den enkelte
• Gennemgang af egenkontrolskema vedr. medicin

Maj:         

• Indslusnings- udslusnings evaluering
• Evaluering på virkningsevaluering på vision + strategi

Juni:  

• Udviklingsaftaler/ - udviklingsplaner for den enkelte gennemgås

Aug.:        

• Evaluering samarbejde (bilag 11)
• Gennemgang af ydelsesbeskrivelserne
• Gennemgang af sundhed

Okt:          

• Gennemgang og evaluering af udviklingsaftale/ - planer for den enkelte
• Underskrive gennemgang af beredskabsplan
• Evaluere og gennemgå beredskabsplaner

Bilag 1

Handleplan:
Handleplanen udarbejdes af den anbringende myndighed i forbindelse med anbringelsen.
Den unge har kendskab til indhold

Udviklingsplan:
Ud fra handleplanen udarbejder Plantagen en udviklingsplan, der omfatter de dele fra  Handleplanen, der er Plantagens ydelse.

Udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med den unge

Udviklingsaftale:
Udviklingsaftalen omfatter delmål fra udviklingsplanen, som udarbejdes mellem den unge og Plantagen for at sikre indsatsen over for den enkelte unge og sikre kontinuerligheden i  udviklingsplanens indhold af mål og udvikling.

Dokumentation:
Materialet er Plantagens arbejdsredskab til en målrettet indsats overfor den enkelte unge, samt dokumentation for indsatsen i forløbet og grundlag for udarbejdelse af status/sagsbehandling.

Bilag 2

Udviklingsaftale

Navn:

På baggrund af udviklingssamtalen d.                forpligtiger såvel barnet/den unge som Plantagen sig til at arbejde mod de nedenstående udviklingsmål, som de i fællesskab har udarbejdet.

Mål:

Forløb af samtalen:

Kommentarer
 

Underskrift                               den unge

                                                    Medarbejderen

Evalueret den ………………………….

Konklusion

Bilag 3
 

Bilag 4

Indslusningsperiodens afslutning (3-6 mdr. efter indflytningsdato – interview)

Navn:

Dato:

Tanker om indflytningen

Hvordan synes Du indflytningen forløb?

Er der noget, der kunne have været anderledes?

Dine ønsker for den næste periode?

Hvad er Du god til?

Hvad er svært for Dig?

Hvad kan Du godt lide på Plantagen?

Hvad er dårligt på Plantagen?

Hvor lang tid skal Du bruge for at nå nogle af Dine ønsker?

Bilag 5

Udflytning- / fraflytningsperioden (interview)

Navn:

Dato:

Hvor længe har du boet på Plantagen?

Hvilke mål har Du haft undervejs i opholdet (Personligt, socialt, fagligt)?

Hvad har været godt?

Hvad er ikke gået så godt?

Har udviklingsplanen været en hjælp for Dig?

Hvilken hjælp har betydet mest for Dig?

Hvad ønsker Du hjælp til fremover og af hvem?

Hvad synes Du Plantagen kan gøre anderledes for at hjælpe unge?

Vil Du gerne have kontakt med Plantagen fremover og hvordan?

Hvordan har du generelt haft det med at bo på Plantagen?

Øvrigt

Bilag 6

Bilag 7

Bilag 8

TILSYN

Dato for tilsyn …………………………….

Deltagere:

• Kommunen
• Plantagen
• Øvrige

Samtale med den/de unge (hovedpunkter og konklusion/ønsker)

• Ønsker:
• Problemer:
• Generelt:

Aftaler omkring samarbejde/samværsplan med forældre gennemgået:

Samtale med Plantagen:

Status for den /de unge:

• Status for Plantagens nuværende situation (medarbejdere, unge, særlig
• Problematikker, vision, arbejdsopgaver, ferier mv.)

Ønsker:

Aftalt nyt tilsynsbesøg den:

Referat udfærdiget senest      

Evt.:          

Bilag 9

Bilag 10