Den interne skole Mobilux - et anderledes undervisningstilbud


Se kontrolrapporten for Opholdsstedet Plantagen

Thomas  
Januar 2010
 
Hvad har Plantagen betydet for dig?
1.      Det var den mulighed, der var. Det har været et godt sted med mange muligheder. Det har været ok at der var mange dyr, men jeg har ikke brugt så meget tid på dem. Men godt at der var så mange muligheder.
 
 
Hvilke erfaringer eller gode råd vil du videregive til andre?
2.      Være aktiv. Man skal gøre noget for det selv, for at der sker noget. 

 
Har det spillet nogen rolle, at du har boet på et opholdssted?
3.      Ja, det har betydet noget. Det havde ikke været godt, hvis jeg var blevet hjemme.
 
 
Hvad forbinder du med Plantagen?
4.      Det er et godt opholdssted.

 
Hvad har været godt?
5.      Godt at komme væk hjemmefra. Har opnået at komme i gang, fået en uddannelse.
Har fået et skub i den rigtige retning.

 
Hvordan ser fremtiden ud?
6.      Jeg er i gang med at sælge min lejlighed i Nykøbing F. Jeg bor nu i lejlighed i Næstved med min kæreste.
Jeg er uddannet murer – har altid arbejde.
Jeg har det godt.
 
 
Hvordan oplever du Plantagen nu?
7.      Det er et dejligt opholdssted med mange gode muligheder for de unge. Det er et hyggeligt sted og det har en god størrelse.

 
Har du oplevet nogen barrierer?
8.      Ikke rigtigt – ikke nogle voldsomme.
Blev anbragt lige inden jeg blev 15 år – startede ½-1 år i skolen. Kom derefter i lære. Jeg fraflyttede, da jeg var 18 år og købte lejlighed i Nykøbing F.

 
Hvad har været vanskeligt?
9.      Det var vanskeligt i skolen og det var svært at styre temperamentet, men det var jo fordi tingene var svære.
 
 
Hvordan kom du videre?
10. Jeg kom i lære hos murermester Villy Hansen i Sakskøbing. Var arbejdsdreng i ½ år, 4 år i lære og derefter 1 år som svend.

 
Hvordan vil du beskrive din nuværende situation?
11. Meget god og stabil. Eneste problem er at få solgt lejligheden i Nykøbing F. – ellers ingen problemer.

 
Hvad kan ændres?
12. Ikke rigtig noget – jeg har det sgu godt.

 
Hvordan er din kontakt nu med Plantagen?
13. Den er god. Lige nu arbejder jeg jo for Birte, men jeg snakker løbende med Birte – ca. 1 par gange om måneden – også selvom jeg ikke arbejder her.
 
 
Har du nået de mål, som du har sat dig?
14. Indtil nu ja. Når jeg har sat nogle mål, så bliver det også som jeg har sat dem.

 
Hvordan ser det ideelle tilbud ud efter din mening?
15. Plantagen er et godt tilbud. Det er præget af rolige omgivelser. Plantagen er et lille og godt sted med mere faste rammer end på de store steder. 
 
 
Hvad gjorde, at beslutning om udflytning kom på tale?
16. Jeg var jo kommet i gang med lærerplads. Var kommet godt på vej og kunne passe mine ting.


Kan du huske, hvilke tanker du havde omkring fraflytning?
17. Det var blandede følelser, vel ligesom at flytte hjemmefra, men det var det der skulle til.
 
 
Hvad har været det sværeste ved at skulle klare sig selv?
        18. Det var vel ligesom, når andre flytter hjemmefra, man må klare tingene selv. 
              Hvis bare man har penge... 
              Hvis man hænger i og formår at passe sine ting, så kan man klare det meste.
Besmir
September 2009
 
Hvad har Plantagen betydet for dig?
1.      De har taget imod mig, der var nogen, som havde lyst til at tage sig af mig på godt og ondt. Derfor har Plantagen betydet rigtig meget for mig, og gør det stadig på en måde.
 
Hvilke erfaringer eller gode råd vil du videregive til andre?
2.      At man skal tage det sure med det søde. Der er ingen grund til andet, for det kommer man altså ikke ret langt med i længden. Sådan tænkte jeg ikke tidligere, der havde jeg ligesom min egen dagsorden, som jeg ønskede at følge. Ofte sagde jeg bare ja, for at få fred.

 
Hvilken betydning har Plantagen for dig?
3.      Den har haft stor betydning for mig. Den har betydet, at jeg er kommet nogle skridt i den retning, som jeg ønsker. Sådan at jeg kan trives med mig selv og andre i mange forskellige sammenhænge på en normal måde.
 
 
Har det spillet nogen rolle, at du har boet på et opholdssted?
4.      Det spiller ingen rolle. Jeg har jo ingen familie, kun mig selv. Men dog så har jeg fået nogen erfaringer i en meget tidlig alder, som andre nok først får meget senere. Men det har også betydet, at jeg tidligt har måtte stå på egne ben. Men det var pga. måden, som jeg kom væk herfra.
 
 
Hvad forbinder du med Plantagen?
5.      Jeg forbinder det med et godt sted at bo. Der er mange muligheder for nogle aktiviteter, som er vigtige, mens man er barn og ung.
 
 
Hvad har været godt?
6.      Det har været godt, at der blev arrangeret så mange ture, hvor hverdagen blev brudt op. Det havde man brug for. Det var altid meget hyggeligt, sjovt og anderledes end hverdagen.
 
 
Hvordan ser fremtiden ud?
7.      Min fremtid ser fin ud. Jeg har jobs, endda 3 forskellige lige nu, da jeg gerne vil tjene nogle penge. Jeg satser på snart at flytte i lejlighed i Sakskøbing, da det er her min kæreste bor. Og ellers bliver det i Nykøbing F. Jeg vil gerne have det hele til at fungere. Jeg har en plan om at arbejde i 2 år, og så derefter komme i gang med en uddannelse. Jeg vil gerne være flymekaniker. Jeg skal også snart i gang med at tage kørekort, sådan at jeg ikke er afhængig af busser og sådan. Jeg sparer faktisk op til kørekort lige nu.
 
 
Hvordan oplever du Plantagen nu?
8.      Jeg oplever Plantagen på en anden måde nu, end jeg gjorde tidligere. Da jeg boede der, kunne jeg ikke rigtig forstå meningen med det, som de voksne sagde dengang. Jeg tog ikke tingene eller rådene til mig, jeg kørte ligesom efter min egen dagsorden. Men sådan er det ikke længere. Nu kan jeg godt se og forstå, hvad det var, man mente og forsøgte at fortælle mig dengang. Jeg er også meget mere positiv indstillet end før, der var jeg meget negativ overfor det meste.
Ærlig talt så savner jeg faktisk Plantagen ind imellem. Det er et enormt skridt at flytte ud på egen hånd, meget sværere end man umiddelbart tror.
 
 
Har du oplevet nogen barrierer?
9.      Som sådan har der ikke været nogen barrierer. Dog har jeg jo tidligere lavet noget ballade, som har gjort, at der er nogen ting, som jeg ikke kan.
 
 
Hvad har været vanskeligt?
10. Det har været vanskeligt at flytte i egen lejlighed. Det har voldt mig problemer at få pengene til at slå til. Jeg havde ingen ide om, hvad de forskellige ting kostede. Så jeg handlede ind i Brugsen, men det var alt for dyrt. Nu handler jeg i Netto og Fakta. Og el-regningen den var i starten også meget høj, da jeg ikke tænkte så meget over at slukke lys og tv efter mig. Men det gør jeg nu. Jeg er blevet mere økonomisk, som tiden er gået. Og jeg har erfaret, at mange ting er meget dyrere, end man regner med, særligt ting, som man ikke lige tænker så meget på eksempelvis vaskepulver, toiletpapir osv.
 
 
Hvordan kom du videre?
11. Jamen jeg er kommet videre på mange områder. Min fremtid i KBH blev meget usikker, da finanskrisen slog igennem, da havde jeg pludselig ikke noget job, hvor jeg arbejdede som alt mulig mand. Derfor tog jeg tilbage til gamle venner, og derefter tog jeg kontakt til mit gamle netværk. Det var det, der gjorde, at jeg fik mulighed for at få job. Jeg har indset, at jeg er nødt til at tage det sure med det søde, ellers går det ikke. Desuden er ikke alt lige sjovt, men sådan er det bare, det har jeg både erfaret og indset.
 
 
Hvordan vil du beskrive din nuværende situation?
12. Min nuværende situation synes jeg fungerer fint. Jeg er glad og tilfreds med det, som det er. Jeg har en sød kæreste gennem snart ½ år. Hun synes dog, at jeg arbejder for meget nogle gange. Jeg er tilfreds med mig selv, og det betyder meget for mig.
 
Hvad kan ændres?
13. Det ved jeg ikke rigtig, det er svært at sige. Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, så ærgrer jeg mig lidt over, hvordan tingene endte i sin tid. Måske også, at jeg havde taget det på en lidt anderledes og bedre måde.
 
 
Hvordan er din kontakt nu med Plantagen?
14. Min kontakt med Plantagen er faktisk ok nu. Jeg snakker godt med Birte, og laver noget arbejde for hende til tider.
 
 
Har du nået de mål, som du har sat dig?
15. Jamen før der levede jeg fra dag til dag, det gør jeg ikke længere. Sjovt nok er jeg begyndt at tænke i fremtiden, som nok svarer til, hvad med næste måned eller næste måned igen. Det ser jeg som et kæmpe fremskridt. Jeg føler selv, at jeg er på rette vej til at nå de mål, som jeg har sat mig for fremtiden.
 
 
Hvordan ser det ideelle tilbud ud efter din mening?
16. Det ideelle tilbud skal have flere forskellige muligheder for aktiviteter, både i forhold til børnenes alder og interesser. Jo flere tilbud der er, jo mere vil man være der. Det kunne måske også være en ide, at mødes med andre fra opholdssteder eller unge i nærheden, måske lave noget klub/cafe ting sammen, så der er et fristed at gå hen. Der er jo kun ungdomsklubber i Nykøbing F/Sakskøbing/Nørre Alslev.
 
Hvad gjorde, at beslutning om udflytning kom på tale?
17. Det handlede bl.a. om, at jeg spillede alt for ofte høj musik, det blev for meget. Men afslutningen skete lige pludseligt... (Voldssag) Og så var der jo ikke så meget at gøre. Jeg flyttede fra udslusningen til KBH i en akut lejlighed, da jeg blev 18, så var det ud derfra.
 
 
Kan du huske, hvilke tanker du havde omkring fraflytning?
18. Jeg syntes, det var irriterende og kunne ikke se min andel i det. Jeg var ked af den måde, som det skete på. Men jeg var ikke herre over situationen. Jeg fik bare sparket, og så kunne jeg passe mig selv.


 
 Hvad har været det sværeste ved at skulle klare sig selv?
     
       
19. Det har været svært at planlægge frem i tiden, ja i det hele taget, synes jeg. 
             Og så er det det med at få pengene til at slå til, det har kostet mig 
             rigtig mange anstrengelser. 
             Jeg synes, at man skal lave en slags flytte-hjemmefra kursus, med budget osv. 
             Og så lære at planlægge, sådan omkring de daglige ting, være mere med,
             måske allerede starte med det i skolen. 
     
 
Opholdsstedet Plantagen • Vigsnæsvej 12, Soesmarke • 4862 Guldborg • Tlf. 54 77 0350 • Fax. 54 77 13 50 • E-mail: plantagen@mobilux.dk